Hjørnholms Pileblog: november 2011

tirsdag den 29. november 2011

Julemarked på Gimsinghoved og Rysensteen.

Indtil d. 18 december kan man se og købe mine ting på Gimsinghoved Kunst og kulturcenter.

Men ydermere udstiller jeg i næste weekend på Rysensteen Herregaard ved Bøvlingbjerg. Det er et meget stemningsfyldt julemarked, hvor Susanne åbner sine døre til stuerne i privaten, som alle er pyntede op til jul. I det store køkken kan man få Ruth´s hjemmebagte æbleskiver.
http://www.herregaarden-rysensteen.dk/201-216-nyhedsside.htm
På hjemmesiden kan man finde lidt mere om stedet.
Ud over kurve plejer der at være forskellige lækre delikatesser, Klosterhedens vildt, børstenbinderen fra Ringkøbing, søsterens æblemost og æbler m.m.
Rysensteen ligger utrolig smukt og fra stuerne er der den mest vidunderlige udsigt mod vest.

Jeg vil være til stede om søndagen.
Men der er åbent fredag d. 2. december til søndag 4. december kl. 10 - 17.

tirsdag den 15. november 2011

Julekurv...

Dette må være årets julekurv, hyggelig, rummelig og rustik.

Flettet i pil og masser af revling. Den var faktisk lidt hård at lave for fingrene, da jeg næsten sled fingeraftrykkene af. Ihvertfald noget af den hårde hud pga. det stride revlingemateriale.
Men skøn blev den, jeg fik starks lyst til at lave flere, men da det jo er julemarkedtid, må det vente lidt, da der skal produceres varer til hylderne på diverse markeder. Dette består af mange fuglehuse, samt andre fuglevenlige ting, og kurve, engle og kræmmerhus.
Mine kurve m.m. er at finde på Gimsinghoved Kunst og Kulturcenter, hvor jeg udstiller sammen med ca 30 andre kunsthåndværkere og andre flittige kreative sjæle.
Der er åbent tirsdag - søndag kl. 13 - 17. og lukket mandage fra d. 19 november til d. 18 december.
http://www.gimsinghoved.dk/webtop/site.aspx?p=4055

Ellers er mine ting at finde på Rysensteen d. 2- 4 december.
Et meget smukt og hyggeligt lille julemarked, med få gode sager.
Susanne har pyntet op til jul i privaten, så der sand julestemning.
http://www.herregaarden-rysensteen.dk/201-216-nyhedsside.htm

Vi har selvfølgeligt også et traditionsrigt julemarked i Hjerm sportshal som jeg støtter. Dette er d. 27 november. Hvor jeg tror Kristian sørger for nyslynget honning.....

Håber at se jer på nogle af markederne eller i mit værksted, hvor man også altid er velkommen.