Hjørnholms Pileblog: 06/05/11

søndag den 5. juni 2011

Vestjyllandshøjskole

Jeg har lige afsluttet et ugekursus på Vestjylllands Højskole, hvor 12 ivrige flettere havde meldt sig til en hyggelig uge. Undervisningen foregår i et smukt rundt hus med græs på taget. Det er egentligt bygget som et halmhus, men pga. af et utæt tag og dermed svampeproblemer er halmen fjernet. Så idag står huset totaltrenoveret, hvor den oprindelige smukke trækonstruktion er bevaret, og nu med en smuk spånbeklædning udvendigt.
 



Huset ligger i forbindelse med Forundringens Have, som er en økologisk og delvist biodynamisk forsøgs og brugs have med alskes spiselige urter m.m. Der er masser af aktiviteter tilknyttet denne have som bestemt er et besøg værd. http://www.vestjyllandshojskole.dk/fh/
Så udover det dejlige lokale som undervisningen foregår i er højskolen et spændende sted med masser af interessante kurser, og ikke mindst udstyret med et fantastisk økologisk køkken. Alt er hjemmelavet fra bunden, mange urter hentet i haven eller ved lokale producenter. Utrolig sund og velsmagende mad.
En kursists kurv på vej, her med en stribe af revling.
Jeg skal have et kursus på højskolen igen i september, hvor der måske stadig er et par pladser hvis du skulle være interesseret.