Hjørnholms Pileblog: 11/27/12

tirsdag den 27. november 2012

Udstillingen "Mellem Linjerne" i Rundetårn.

Baskets4Life udstillingen "Mellem Linjerne" åbnede i fredags i Rundetårn, Kbh. Vi havde i arbejdet koncentreret siden mandag på at få samlet de mange rammer til de 8 store gruppebilleder og fik placeret vore private arbejder i nogle "øer" rundt på gulvet. Alt i alt er det blevet en meget smuk udstilling, som vi er meget tilfredse med. Det har været en lang proces, som startede sidste efterår, og så har vi arbejdet løbende på at få lavet alle rammerne m.m. Det er første gang at alle rammeværkerne er samlet, kun den med cirklerne havde vi haft samlet i januar, så det var med en god portion spænding, at vi fik samlet dem alle. Men det er jo skønt når det hele lykkes og alle er tilfredse, samt at det ser bragende flot ud, når jeg nu skal sige det i ren beskedenhed!
Jeg har lavet nogle meget sarte skulpturer, med ahornfrø og blæretang, samt en masse ringe i Stephenandra (kranstop), og 3 lidt mere robuste skulpturer i pil og pilebark. Ialt 6 skulpturer som kan ses på billederne nedenfor.
Ellers følg linket til picasa webalbum: https://plus.google.com/photos/102120393863320252559/albums/5815514560927895233