Hjørnholms Pileblog: 02/16/13

lørdag den 16. februar 2013

Udstilling i Aulum Mølle - og høst...

I dag har jeg haft fernisering på en udstilling med mine kurve i Aulum Mølle sammen med maler Jens Bredholt. www.jensbredholt.dk

Udstillingen er åben indtil søndag d. 3. marts, men er kun åben lørdage og søndage kl. 14 - 17.

Læg endelig vejen forbi en lille stemningsfuld udstilling i den gennemrestaurerede mølle.
På billedet kan man desværre ikke se Jens´ dejlige koloristiske oliekridt tegninger og malerier. Kurvene og billederne klæder bestemt hinanden.


Ellers er vinterferien i høj grad blevet brugt til at få høstet det meste af min flettepil, med god hjælp fra min mand og ikke mindst min kære høstmaskine.
Vejret har været perfekt til høst, så vi har nydt at få høstet, og derefter fået kørt 6-7 trailerlæs hjem fra marken, og det står nu klar til sortering - hvilket er en meget mere tidskrævende proces.

4 timers arbejde med høstmaskinen gav 2 fulde læs på traileren.... Jeg tør slet ikke tænke på hvor lang tid det tog "i gamle dage" med krumkniv at høste samme mængde.


Ane er meget villig til at køre traktoren.....