Hjørnholms Pileblog: 01/16/14

torsdag den 16. januar 2014

Fagligt samvær med Bakets4life på Vissinggaard

Jeg befinder mig i denne uge på Vissinggaard sammen med Baskets4life gruppen, og vi er næsten fuldtallige.
Vi har vort årlige januarmøde, hvilket er en som altid arbejdsom og dejlig oplevelse.
Siden gruppen blev oprettet i 2005  har vi været sammen hvert år en uge i januar. Nogle gange har vi inviteret en lærer/kunstner ofte udenlandsk til at undervise os et par af dagene, eller vi har haft planlægning af fremtidige projekter, som i år.
Udstillingen "Mellem linjerne" skal til Risør i Norge fra juli til september i år, og et par andre mulige projekter er under opsejling forhåbentligt.
Ellers har der været tid til at flette en del i godt selskab, have kurvegennemgang eller sparring på egen arbejdsproces og produkter. Hver morgen eller aften har 2 medlemmer præsenteret nogle nye eller gamle værker, som vi har talt udfra. Dette har affødt en del gode snakke om form, teknik, stærke og svage sider og meget mere.
Vi er så priviligeret at sidde i Evas nye værksted, som er indrettet i havestuen, et dejligt midterrum i hovedbygningen. Her sidder vi tæt sammen og har et tæt arbejdsfællesskab, som jeg værdsætter højt når man plejer at sidde alene.
Der har været tid til maser af eksperimenter, mange af os har brugt rødder af stormfalde træer i skoven enten udelukkende eller som en effekt i kaosflettet eller som kant på små barkkurve.


- stor rodet kurv med pil og granrødder.


Jeg har brugt en del tid på at lave brede flade hanke flækket og høvlet af stor pil, her dugpil.



En lille rod og pil detalje.


Dortes skønne lille granting.


Eva kæmper med tæt, tæt burkinaflet på en træskive.


Her det fine resultat på det lille afrikanske bord.


Marianne fletter tynde barkstrimler. 


Annette gjorde det samme og sluttede med en granrod.


En detalje fra Evas finurlige lampe i hendes nye værksted.
Enebærgrene med beviklinger.

.